Download dokument () af 20

Forsyningsvirksomhed

Det er en udfordrende tid at være en del af forsyningssektoren. Transmissions- og distributionsoperatører må omfavne dekarbonisering, decentralisering og digitalisering for at modernisere elnettet, samtidig må de have en robust tilgang til cybersikkerhed.

Everything as a Grid

Vores arbejde inden for strømstyring er ofte ved grænsen af elnettet. Vi hjælper de kunder, der traditionelt benævnes som værende "bag måleren" inden for byggeri af kommerciel, industriel og beboelsesmæssig art, og dertil har vi kunder "foran måleren" inden for produktion og transmission.

Energiomstillingen udvisker grænserne for elnettet, og derfor har vi Everything as a Grid som tilgang. Energiproduktion og -styring vil ske på begge sider af måleren, og samspillet vil blive styret digitalt. Det er det, vi mener, når vi taler om decentralisering.

At synkronisere energiomstillingen

Elektrificeringen af økonomien og elværkernes skifte fra  fossile brændstoffer til vedvarende energi sker samtidigt. Derfor er det svært at skabe en blød overgang. At sælge lagerkapacitet til elnettet er blandt de tjenesteydelser, prosumers (forbrugere der også producerer) kan levere for at hjælpe transmissions- og distributionssystemet med at håndtere stigende mængder uregelmæssig og variabel energi fra de nye vind- og solcelleanlæg.

En politik til en helt ny tid

Politiske beslutningstagere, elproducenter og energibranchen arbejder sammen for at imødegå den hidtil usete mængde turbulens på energimarkedet samt behovet for øjeblikkelig handling for at imødegå klimaændringerne. Vi er glade for at kunne være en del af denne samtale. Et reguleringspres for at fremme decentraliseret produktion af vedvarende energi vil utvivlsomt påvirke både transmission og distribution. Vi er ivrige efter at se politiske initiativer, der gør energiomstillingen nemmere både foran og bagved måleren, og vi ser frem til at deltage i relevant research.
HAC-LIFESTYLE-shutterstock_43932955.jpg

SF6-frit koblingsudstyr til vedvarende energi

EU og andre europæiske lande, herunder Storbritannien, vil forbyde brugen af drivhusgassen SF6 i koblingsudstyr til mellemspænding fra udgangen af 2020'erne. Forsyningsvirksomheder er nød til, sammen med de mange andre sektorer der anvender denne type koblingsudstyr, at vælge alternativer til fremtidige projekter.

Fordi et decentraliseret elnet med et højt niveau af vedvarende energi vil kræve hyppigere koblinger, vokser det europæiske marked for nyt koblingsudstyr.

Eftersom teknologien til SF6-frit koblingsudstyr til mellemspænding er moden og vidt tilgængelig op til og med 24 kV, tror vi på at et forbud mod SF6 i nyt koblingsudstyr til mellemspænding bør indføres snarest muligt. Vi er klar til at hjælpe vores kunder i forsyningsindustrien med at blive SF6-fri.